Escape Hunt Experience er en globalt opererende franchisevirksomhed og tilbyder sine kunder en enestående ›Escape the Room‹-oplevelse. Det hele begyndte i juli 2013, da dørene til den første afdeling i Bangkok blev åbnet. Den dag i dag tiltrækker attraktionen stadig tusindvis af besøgende og får rigtig gode anmeldelser på TripAdvisor. Opskriften på succes spredte sig over hele verden og gjorde ›Escape Hunt Experience‹ til global markedsleder i denne indendørs underholdningsbranche. Den globale støtte, den fremragende kundeservice og det unikke escape-spilkoncept kombineret med kompetencerne og engagementet hos hver enkelt lokal franchisepartner er de vigtigste ingredienser i den vedvarende succes.
Udfordringen
Midall & Stones fra Chesterfield står for det tekniske udstyr på lokationerne i Storbritannien og kontaktede MONACOR UK for at finde en passende løsning til deres kunde. Hvert temarum hos ›Escape Hunt Experience‹ skulle udstyres med højttalere. Spillederen overvåger nemlig begivenhederne fra sit backoffice eller overvågningsrum og kan dermed i tvivlstilfælde give spillerne nyttige hints via en mikrofon. Samtidig skulle mængden af hardware i overvågningsrummene reduceres. Det yderst brugervenlige system skulle desuden kunne bruges til at overvåge to temarum samtidig fra hvert backoffice.




Løsningen
MONACORs Commercial Audio-afdeling tog gerne imod udfordringen og satte her, ud over en flerkanalsforstærker og højttalere, matrixmixeren ARM-880 ind: I hvert overvågningsrum findes ud over audiomatrix-routeren også en kommandomikrofon ARM-880RC, to vægmoduler ARM-880WP2 og hovedtelefoner tilsluttet et audioudgangsmodul. Operatøren kan via kildevalget på vægmodulet målrettet vælge det rum, han vil lytte med i, og samtidig bruge PA-kommandomikrofonen til hints. Et ekstra lytteområde blev indrettet, så også medarbejdere under oplæring kan følge spillet i temarummene.
For at holde mængden af nødvendig hardware så lav som muligt blev kablerne fra de førnævnte komponenter ført tilbage til kommunikationsracket med matrixmixeren ARM-880. Matrixmixeren ARM-880 og kommandomikrofonen ARM-880RC blev suppleret af flerkanalsforstærkeren PA-1850D og flere universalhøjttalere EUL-60/SW, der sikrer en overbevisende lydgengivelse med fremragende taleforståelighed.